Design Smedien


Design Smedien ApS er en international ordreproducerende virksomhed med
speciale i formgivning af stål og metaller baseret på erfaring og know-how.

Se mere om dine muligheder for at skabe et værdifuldt samarbejde med
Design Smedien ApS på disse sider. Eller kontakt os for et uformelt møde.







Designer Morten Bøgh arbejder med
alle mulige materialer bland andet  stål.

Flere af hans værker kan ses her.


 











Foruden inventar, altaner, trapper, porte og
carporte så designer og producerer vi også.







Varmgalvaniseret
Alt vores hoved materiale er udført i varmgalvaniseret stål og fremstår rå og
robust, selv igennem lang tid. Varmgalvaniseret stål  passer ind i de fleste
andre materialer og øvrige bygningsformer.

Galvanisering er opkaldt efter den italienske fysiker Luigi Galvani, og er en kemisk proces, hvor stål eller støbejern gives en zinkbelægning ved at dyppe det i smeltet zink.

Processen foregår ved at stålet eller jernet renses og dyppes i det smeltede zink der har en temperatur på ca. 460 °C. Zinken "ruster" og danner zinkoxid der beskytter stålet og støbejernet fra at ruste.

Galvanisering er derfor ofte brugt som rustbeskyttelse.

Herning Varmforzinkning


Pulverlakering
Pulverlakering er en yderst effektiv proces til overfladebearbejdning af metaloverflader, som enten skal farves eller beskyttes mod korrosion
eller andre miljøfaktorer.

Nogle af de væsentligste fordele ved pulverlakering er:

  • Ridse- og slagfast

  • Frit farvevalg, med et bredt udvalg af glans.

  • Fantastisk vejrbestandighed

  • Ekstrem høj korrosions stabilitet

  • Emner er klar til brug straks efter afkøling

læs mere på www. ranlak.dk


Forkromning
Forchromning yder korrosionsbeskyttelse og gør samtidig emnets overflade
blank og dekorativ. Typisk lagtykkelse fra 5 til 25 µ.

læs mere på www.midtjydskforkromning.com


Rustfrit stål
Den generelle betegnelse rustfrit stål benyttes om legeringer af jern, der har sværere ved at korrodere end almindeligt jern. De rustfri legeringer indeholder krom (10-30 %) og nikkel, og gerne molybdæn, silicium, vanadium og andre metaller, der bidrager til styrke og sejhed.

Hemmeligheden er bl.a. kromen. Krom danner ilte (oxider) nemmere end jern gør. Men kromoxid virker meget anderledes end jernoxid (rust).

Almindeligt jern danner et rustlag, der er porøst overfor ilt. Derfor kan mere ilt trænge gennem rusten og få jernet til at ruste mere, til det er rustet op.

Kromilte derimod danner et tæt lag, hvor ilten ikke kan slippe igennem, så overfladen nu er forseglet imod yderligere iltning. I rustfrit stål danner kromoxiden et lag før jernet kan nå at ruste.


Beklædninger
Vi tilbyder et bredt udvalg af materialer til beklædning af carporte, gelænder, trapper m.m. Udvalget spænder over glas, aluminium, stål, fibercement,
termoplader og forskellige træsorter.


Belysningsformer
Mulighederne er utallige og i samarbejde med vores elektriker, finder vi den
belysning som passer bedst.